Krydsordets historie: fra New York 1913 til Danmark

21. august 2026 · Krydsordhjælp-redaktionen

Krydsordet føles som noget, der altid har været der. Det har det ikke. Det er yngre end bilen og telefonen, og det blev opfundet et ganske bestemt sted af en ganske bestemt person.

1913: Word-Cross i New York

Den 21. december 1913 trykte den amerikanske avis New York World en ny slags opgave på søndagens underholdningssider. Manden bag var Arthur Wynne, en redaktør født i Liverpool, som skulle fylde siden med noget nyt. Han tegnede et gitter formet som en rombe, nummererede felterne og skrev en liste med ledetråde. Han kaldte det Word-Cross. En sætterfejl nogle uger senere byttede om på ordene, og navnet Cross-Word hang ved.

Wynnes opgave havde ingen sorte felter i midten — det var et åbent, diamantformet gitter — men princippet var det samme som i dag: ord, der krydser hinanden, så hvert bogstav er en del af to ord.

1920’erne: dillen

I de første ti år var krydsordet en lokal New York-ting. Så skete der to ting i 1924. To unge forlæggere, Richard Simon og Max Schuster, udgav den første bog med krydsord — med en blyant sat fast på omslaget — og den solgte i enorme oplag. Og aviserne over hele USA begyndte at bringe krydsord hver dag. Der blev skrevet sange om krydsord, lavet ordbøger til krydsord, og biblioteker klagede over slid på deres opslagsværker.

Samme år krydsede opgaven Atlanten. Britiske aviser tog den til sig, og det var i England, at den kryptiske variant opstod — krydsordet, hvor ledetråden selv er en gåde med ordspil og anagrammer. Det er stadig den dominerende form i Storbritannien.

Krydsordet kommer til Danmark

I løbet af 1920’erne nåede krydsordet de danske aviser og ugeblade. Det passede perfekt til tiden: ugebladene voksede, folk havde fået mere fritid, og en opgave, man kunne løse ved køkkenbordet med en blyant, var præcis, hvad bladene ledte efter. Fra slutningen af 1920’erne var krydsordet fast inventar i både dagblade og ugeblade, og det har det været siden.

Det danske ord «krydsord» er en direkte oversættelse, mens «kryds og tværs» — det andet almindelige navn — beskriver, hvordan ordene ligger. I daglig tale bruges de to i flæng.

Den nordiske form

Det, der for alvor gjorde krydsordet til vores, var en formændring. I det klassiske amerikanske og britiske krydsord står ledetrådene i en liste ved siden af gitteret, nummereret vandret og lodret. I Sverige udviklede man i midten af 1900-tallet en variant, hvor ledetråden står inde i gitteret, i et felt med en pil, der viser, hvilken vej svaret skal skrives. Ofte er der et billede i midten, som nogle af ledetrådene henviser til.

Den form — det svenske krydsord, billedkrydset, pilekrydset — bredte sig til Norge, Finland og Danmark og er i dag den mest almindelige type i danske blade. Den har nogle konsekvenser for, hvordan vi løser: ledetrådene er kortere (de skal være i et lille felt), ordene er ofte kortere, og de samme små ord går igen, fordi gitteret er tættere pakket. Det er derfor, de korte ord betyder så meget i danske krydsord.

Krydsordet i dag

Krydsordet overlevede radioen, fjernsynet og internettet, og det lever fint på skærmen. Men papiret holder stadig: krydsordsblade sælger, og søndagskrydset i avisen er for mange et fast ritual. Det nye er, at hjælpen er flyttet. Hvor man før havde en slidt fremmedordbog og et leksikon stående, slår man nu ordet op på telefonen. Det er det, denne side er til for: en ordbog bygget til krydsord, hvor svarene er sorteret efter antal bogstaver, og hvor man kan søge på de bogstaver, man allerede har.

Tidslinje

Vil du prøve kræfter med genren selv, så begynd med vores guide til at løse krydsord. Og sidder du fast, er mønstersøgningen lige ved hånden.